Ikke kategoriseret

Fuldt ud automatiseret diabetesbehandling – en funktionel bugspytkirtel på din telefon?!

Dana M. Lewis egen beskrivelse af den fuldt ud automatiserede diabetesbehandling, fra hendes bog Automated Insulin Delivery

Tilbage i de tidlige måneder af 2018 ændrede mit liv sig markant. Jeg havde haft diabetes i lige knap 10 år, og jeg studerede Offentlig Administration på universitetet. Jeg havde i knap et år kæmpet med min kommune, for at få bevilliget en Freestyle Libre-sensor, som skulle hjælpe mig med den kontrolmani jeg havde over min diabetes (læs: ordet kontrolmani lyder måske negativt ladet, men i virkeligheden er det blot en beskrivelse af den påtvungne følelse af at man skal have styr på sin diabetes konstant).

Abbott Freestyle Libre Flash Glukosemåler

Kommunen havde givet et afslag på min første ansøgning, og som den stædige rad jeg er, så ankede jeg afgørelsen. Ankestyrelsen – som jeg selv – mente at der ikke var et sagligt belæg for afgørelsen, og gav kommunen besked på at gennemgå min ansøgning igen. Anden gang havde kommunen et meget større fokus på smuthuller, følte jeg, som jeg blev ringet op af hende der sad med min ansøgning. Samtalen var ladet med negativitet, da hun bad mig droppe at søge om mit hjælpemiddel, da jeg ikke ville få det.

Jeg prøvede at bede om hendes begrundelse – og den var klar; jeg havde et par måneder forinden prøvet en Medtronic Enlite-sensor, og da jeg ikke kunne bruge den, så ville jeg heller ikke kunne bruge det hjælpemiddel jeg havde søgt om.
Jeg har knust, da jeg skrev en mail til min diabetesbehandler. Hun havde været med på sidelinjen ganske længe, og vidste at jeg havde kæmpet en brav kamp med kommunen for at få en Freestyle Libre-sensor.

Medtronic Enlite kontinuerlig glykosemåler

Min behandler hjalp mig med at få en bevilling på en Freestyle Libre-sensor gennem regionen, da jeg levede op til kravene. Jeg underskrev en kontrakt på, at hvis mine langtidsblodsukre nåede op over 71, så ville de tage min Freestyle Libre-sensor fra mig, og derfra fik jeg den første sensor påsat.

Jeg var i ekstase… Det var mit utopia – jeg skulle ikke prikke mig selv flere gange på et døgn, for at få et billede af hvordan mine blodsukre lå. Alt skulle testes for at se hvordan det påvirkede mit blodsukker, og mit langtidsblodsukker blev stille og roligt pænere og pænere. Det er stadig den dag i dag ikke perfekt, men jeg er godt tilfreds.

Som månederne gik stødte jeg på en anden lille sag – en MiaoMiao-sender. Nogen af jer kender den måske allerede, men for en god ordens skyld uddyber jeg lige dens funktion:

En Freestyle Libre-sensor (fremover benævnt FLS) sender via et NFC-signal en målt værdi i det subkutane vævsvæske til en NFC-modtager (oftest FLS-skanneren). En MiaoMiao-sender (fremover benævnt MM) læser det NFC-signal som en FLS udsender, og sender det via en Bluetooth-forbindelse til ens telefon, hvorfra en app tolker værdien og viser den som en blodsukkermåling.
Med modtager-app’en kan man så indstille alarmer ved højt og lavt blodsukker samt kalibrere værdien så den bliver mere præcis.

MiaoMiao Smart Reader til Freestyle Libre Flash Glykosemåler

Jeg købte min MM, og jeg har ikke set mig tilbage siden. Men min MM åbnede for en såkaldt Pandoras Æske for mig; LOOP.

LOOP til iPhone

 Loop – eller, rettere sagt et kunstigt bugspytkirtel-system virkede totalt uoverskueligt, og helt umuligt. Ved første øjekast handlede det om at bygge sin egen app, hacke sin insulinpumpe og stole fuldt og fast på at den app man havde bygget ikke sendte en i ketoacidose eller insulinchok. Men alligevel, så var der en del af mig der vidste, at hvis det var en mulighed jeg lod gå fra mig, så ville jeg aldrig tilgive mig selv.

Siden da har jeg arbejdet med en android-baseret version af LOOP, kaldet Android Artificial Pancreas System (AAPS).

Android Artificial Pancreas System-logoet

Hvad kan man med f.eks. AAPS, som ens normale diabetesudstyr ikke kan?
AAPS er designet til at vise langt mere en bare dit blodsukker på en graf. Nogle insulinpumper – som f.eks. en Tandem T:Slim X2-pumpe – kan vise brugeren sit blodsukker, hvis man anvender en bestemt type CGM. AAPS er dog lidt mere alsidig, da man kan anvende forskellige typer CGM – herunder kombinationen af en FLS og en MM.

Med AAPS er brugeren – såfremt man har kodet sin basalrate ind, og sine vitale diabetesinformationer (f.eks. insulinfølsomhed, kulhydratration, insulins virketid, målområde og målblodsukker), så vil man se alt fra net-insulin (både + og – i mængden af insulin i kroppen på det givne tidspunkt), mængden af kulhydrater aktive i kroppen og en forudsigelse af det kommende blodsukker.

Ja, det er mange informationer at rende rundt med, og skulle tolke på. Ikke nok med det, så kommer brugerens app også med midlertidige basalrateændringer for at forhindre et højt eller lavt blodsukker. Dette er hvad man kalder en åben LOOP – at brugeren selv aktivt skal ind og acceptere og udfører den midlertidige basalrateændringen. Personligt har jeg i snart et år anvendt åben LOOP, og jeg stoler meget på det system. Men hvis der er noget der hedder åben LOOP, så må der jo også være noget der hedder lukket LOOP.

Lukket LOOP – hvad er det og hvordan virker det?
Som beskrevet ved åben LOOP, så er der tale om et system der tolker samtlige diabetesrelaterede informationer hos brugeren og beregner ud fra en testet algoritme hvad næste handling burde være hos brugeren. Hvor det bliver virkelig spændende, er dog ved lukket LOOP. Lukket LOOP er hvor brugeren ikke selv skal ind og godkende eller udføre handlingen som f.eks. AAPS foreslår. Det hele sker fuldautomatisk – og har derfor ’’lukket’’ kredsløbet for udefrakommende faktorer (f.eks. brugeren).

Nogen af jer læser måske det her og tænker ting som f.eks. at Tandems pumpe kan gøre det ud fra deres Basal IQ. Jo, det kan den til dels. Og det er virkelig fantastisk at en konventionel pumpe faktisk har den software! Havde jeg haft muligheden for at beholde min Tandem-pumpe samtidig med at jeg fik den sensor der låste op for Basal IQ-anvendelsen så havde jeg også gjort det. Desværre kunne jeg ikke tåle de infusionssæt der hørte med pumpen, og jeg kunne ikke få adgang til at anvende den sensor der hørte med. Derfor sad jeg med en meget moderne og lækker insulinpumpe – dog uden funktionen til at køre en lukket LOOP.

Tandem T:Slim x2-insulinpumpe

Men hvorfor kunne jeg ikke køre lukket LOOP med Tandems pumpe? – fordi for at lave et lukket kredsløb så skal man ind og modtage/sende kommandoer til og fra insulinpumpen, hvilket kræver at man ændre på insulinpumpens funktioner. En ændring af en insulinpumpes funktioner er ikke godkendt under garantien på insulinpumpen og betegnes i daglig tale som hacking af systemet. Hacker du din insulinpumpe er der ingen garanti for dens funktioner – og derfor har selskabet ingen forpligtelse til at erstatte din insulin eller yde service til hverken dig eller pumpen, skulle den gå i stykker.

Lukket LOOP – hvornår er det hacking?
I Danmark er vores insulinpumper bevilliget gennem regionerne vi bor i. Derfor er de teknisk set ikke vores, og når de udskiftes så er det retur til regionerne med den ’’afskediget’’ insulinpumpe. Det vil sige, at vi ikke ejer vores insulinpumper og kan derfor ikke gøre lige præcis hvad vi har lyst til med dem. At gå ind og ændre på fundamentale funktioner (som f.eks. en Bluetooth-forbindelse eller funktionen til at modtage kommandoer udefra) i insulinpumpen vil bryde garantien og teknisk set vil det være at hacke regionens udstyr, hvilket jeg på ingen måde anbefaler!

Når det så er sagt, så er lukket kredsløb (lukket LOOP) et meget velkendt system i diabetessamfundet. I lande hvor insulinpumperne er eget af diabetikeren selv, rent juridisk, står der intet i vejen for at man ændrer i funktionerne på sin insulinpumpe.

Er det slet ikke muligt at lave lukket kredsløb i Danmark så?
Måske sidder du med mulen hængende nu og tænker ’’fedt, har jeg lige læst alt det her bare for at få besked på at jeg ikke kan lave lukket kredsløb fordi jeg ikke ejer min insulinpumpe rent juridisk?’’ – og svaret er nej. Det er muligt at lave lukket kredsløb i Danmark, men du skal have en bestemt type insulinpumpe: en OmniPod.

OmniPod-insulinpumpe

Ganske hurtigt, til dem af jer der ikke kender OmniPod-insulinpumpen, så er det en såkaldt patch-pumpe der styres med en fjernbetjening. Selve insulinpumpen skifter du hver tredje dag og den kaldes for en pod. Det er teknologien i podden som gør det muligt at lave lukket kredsløb i Danmark. Forsikringen fra regionens side ligger nemlig i fjernbetjeningen, og ikke i de pods som anvendes til insulinbehandlingen.

Med en radiosender til at sende/modtage kommandoer fra ens software og sende det videre til den pod man har på kroppen, så har man ingen brug for fjernbetjeningen og samtlige af de tidligere nævnte funktioner fra den lukkede LOOP vil virke. Fuldt ud automatiseret diabetesbehandling.

Vil du vide mere om den fuldt ud automatiserede diabetesbehandling?
Så kan du læse med i løbet af juli måned, hvor jeg vil gennemgå blandt andet hvad LOOP er, hvordan det virker, fordele og ulemper ved LOOP, hvem der kan anvende det, hvad man skal være opmærksom på ved anvendelse af LOOP samt hvordan du som diabetiker eller pårørende kan komme i gang med at anvende LOOP!  

Ikke kategoriseret

Foodvisor – app’en der beregner kulhydrater ud fra et billede?!

Alle der har prøvet at beregne kulhydrater – eller bare holde øje med deres kalorieindtag – har oplevet frustrationen ved at sidde ude af hjemme, uden indpakningen som maden i. Oftest – hvis det er fastfood – så kan man google sig til en estimering, men hvad nu når man er ude bed bedsteforældrene og de stiller noget man aldrig har set før foran en?

Illustration er hentet på https://www.foodvisor.io/

Foodvisor er en app der eksisterer med et motto der hedder ”Eat smart. Live better.”, og med tre trin har du både fået måltidets ernærings-information og gemt måltidet i din logbog. Easy lemon squeasy – ikke?!
Og hvis du er så heldig at have pakken, så kan du endda bare skanne stregkoden på indpakningen og så klarer app’en resten for dig.

Altså, der er både fordele og ulemper ved at stole på at en app ud fra et billede kan beregne ernæringsindholdet i ens måltid. Efter at have brugt Foodvisor i knap en uge, har jeg følgende observationer der gør mig en smule skeptisk omkring anvendelsen af Foodvisor i forbindelse med kulhydratberegning:

Den genkender ikke 9 ud af 10 stregkoder.
Normalvis ville dette ikke være et problem, for stregkoder genkender Lifesum uden problemer, men hvad nu hvis man gerne vil samle det hele i én app? Det er dog ikke app’ens skyld, eftersom det er en fælles database, hvor alle der anvender Foodvisor kan uploade informationer til den pågældende stregkode. På stregkodeområdet kan Foodvisor i skrivende stund ikke måle sig med Lifesum, som har så udvidet en stregkodedatabase.

Den kan oftest ikke genkende maden man tager billede af.
Første gang jeg anvendte Foodvisor, stod jeg med en portion hjemmebagte småkager. Jo, jeg ved godt hvor mange kulhydrater der er i hver småkage – det er let nok at regne ud – men jeg ville se om Foodvisor levede op til sit motto. En småkage er rundt regnet 7-10 g. kulhydrat i vores hjemmebag, men Foodvisor vurderede én småkage til værende omkring 15 g. kulhydrat. Forskellen er måske ikke stor for dem der ikke tager insulin, men hvis man har en standard insulinfølsomhed på 2 mmol/l pr. unit, og en kulhydratratio på 10 g. pr. unit, så kan det meget hurtigt gå galt, eftersom man vil få en halv unit for meget og dermed falde med 1 mmol/l. Måske virker 1 mmol/l ikke voldsomt heller, men hvis man lige ligger på kanten mellem normalt og lavt blodsukker, så har man ikke brug for at mangle den ene mmol/l.

Du skal ofte selv angive hvad det er app’en ser på.
Okay, okay, det er måske ikke ligefrem verdens undergang at man skal genkende hvad man spiser, men i situationen, hvem har så tid, lyst og overskud til at kigge en tilnærmelsesvis uendelig liste igennem for hvad man sidder med, når præmissen for app’ens anvendelse var at tage et billede og straks få ernæringsinformationerne? Til tider er forslagene app’en kommer med heller ikke ligefrem logiske, men det er for det meste bare anledning til latter hos mig. En vingummibamse er væsentligt anderledes fra en kop kaffe, men pyt nu med det.

Bevares, der er sikkert fordele med app’en – måske er den bare helt igennem fantastisk, og jeg har misforstået anvendelsen af den totalt? Ud fra en diabetes-veterans synspunkt, så er Foodvisor et sjovt værktøj for dem der kan lide at lege med forskellige teknologiske sammenhænge, men jeg vil ikke anbefale at man anvender Foodvisor til kulhydratberegning uden en sund fornuft i kufferten, for Foodvisor lover godt nok at vi skal spise klogere og leve bedre – men det er ikke hvad Foodviser giver os værktøjerne til. Derimod, så har jeg ikke anvendt så meget kildekritik siden min DHO i 3.g!

Skulle du være interesseret i at afprøve Foodvisor, så kan du finde den her; https://www.foodvisor.io/ – lad mig endelig høre din mening om app’en!

Det var alt for i dag! Og tak for at du/I læste med!

Ikke kategoriseret

Tandem T:Slim X2 mobil app – hvad ved vi?

d. 26. februar i år var jeg med en gruppe inde på Aalborg Universitetshospital og fik påsat vores Tandem T:Slim X2-insulinpumper. Siden da har der ikke været meget at læse om dem, udover hvad der allerede har ligget og luret på internettet – men for nylig har der floreret små bidder af information omhandlende Tandems kommende mobilapplikation som skulle fungerer som en monitor for pumpen. Følgende er frigivet af information omkring appen indtil videre:

  • Appen vil forbinde pumpen til telefonen via Bluetooth
  • Appen vil vise alarmer og pumpestatus på telefonen, samtidig med at den vil uploade informationerne til Tandems T:Connnect-software
  • Appen tillader fjernkontrol (følgere) på andre telefoner, således at man kan dele sin pumpestatus med andre
  • Der lader muligvis til at være tale om en fremtidig integration af mad, søvn og motion i appen
  • Appen lader til at blive frigivet til Apple-produkter først, og derefter senere hen til Android

Det lyder jo i og for sig meget godt – og som et glimrende udgangspunkt til at kunne skabe en form for LOOP – men er det i virkeligheden tilfældet?

Nej, ikke i min optik. Kigger vi på hvad Tandem allerede nu har i lommen (Basal-IQ) så er LOOP ikke i kortene for Tandem. Deres egen version af LOOP, deres Basal IQ, er uden tvivl en mere sikker tilgang til hele det kunstige bugspytkirtelsystem, da det kører internt i pumpens egen software fremfor via en tredjepart. Det er måske frustrerende for os der ikke kan få lov til at anvende en Dexcom G6-sensor, men så kunne man måske håbe at Tandem en dag lukkede op for at man kunne integrere sine egne blodsukkerdata fra f.eks. en Libre eller en Medtronic-sensor via telefonforbindelsen og T:Connect-appen, hvilket ville give andre end Dexcom-brugere mulighed for at bruge Basal-IQ-funktionen. Men det er bare mit bud.

Appen er et godt initiativ, som allerede er kendt fra YpsoMeds YpsoPump. Jeg kan især godt lide tanken om at hvis man nu har en Dexcom-sensor, at man har samlet pumpedata og sensordata i samme app og dermed ikke skal se forskellige steder efter informationen. Desværre kan man ikke styre pumpen fra T:Connect-appen, grundet sikkerhedsmæssige årsager. Måske, når sikkerheden er i orden, vil det blive muligt.

Det var alt for denne gang! I næste uge kan I læse med, når jeg fortæller hvordan det var at være frivillig på dette års BørneFestiBAL i Aalborgs Karolinelunden – og jeg kan med sikkerhed sige at det helt klart var noget af en oplevelse!

Tak for denne gang – og jeg ønsker jer alle sammen en god Pinseferie!

Ikke kategoriseret

”Feedback man kan bruge til noget!” – Freestyle Libre og LibreView-software

LibreLink kan hentes til iPhone 7 og nyere samt til Android-telefoner med NFC og Google Play. LibreLink forventes frigivet i dansk play- og app store i løbet af 2019.

Mit forløb med Freestyle Libre

Tilbage i 2017 kom den nu meget populære Freestyle Libre-sensor til Danmark. På trods af at ingen rigtig kendte til den endnu, så var jeg – som så mange andre – meget ivrig efter at få en tildelt fra enten regionen eller kommunen. Da jeg dengang læste Offentlig Administration og derfor lige havde haft om kommunal sagsbehandling, så vidste jeg hvad jeg skulle gøre og sige, når det kom til at bede om et hjælpemiddel hos kommunen. Ved min første ansøgning fik jeg afslag, på baggrund af hele situationen med at man ikke anede hvem der skulle betale, og kommunerne anede simpelthen ikke hvad dette nye vidunder var. Afslaget blev anket uden tøven, og et halvt år senere modtog jeg endnu et afslag. Hele vejen igennem havde jeg talt med min behandler, og under ansøgningsforløbet havde jeg endda fået lov til at afprøve en sensor fra Medtronic. Prøveperioden blev afsluttet over en uge tidligere end aftalt, da den simpelthen ikke virkede for mig – og det var alt hvad kommunen havde behov for at vide, så de kunne give mig endnu et afslag. Jeg måtte se mig slået af det offentlige system som jeg havde brugt over et år på at forsvare, når andre havde skrevet at et var kassetænkning og urimeligt. Jeg følte mig svigtet og uretfærdigt behandlet, for på trods af anbefalinger fra min behandler, så havde kommunen kørt sin egen agenda. Jeg var bare endnu en i mængden, og hvor var det bare en grim smag i munden.
Min behandler var, og er stadig den dag i dag, et vidunderligt menneske. Hun gjorde alt i sin magt for at lade mig få en Freestyle Libre, og et par måneder efter afslag nummer 2 fik jeg så endelig lov til at prøve Freestyle Libre-sensoren. Der gik ikke mange dage før jeg købte en android-telefon og fandt en genvej til at hente LibreLink til telefonen som erstatning for scanneren, og få måneder senere fik jeg endda anskaffet mig en MiaoMiao, så min Freestyle Libre Flash-glykosemåler (FGM) nu blev en realtime kontinuerlig glykosemåler (CGM).

Hvad er en Freestyle Libre Flash Glykosemåler (FGM)?
Libre-sensoren i sig selv er en lille rund og flad sender på størrelse med en femkrone. Senderen er bygget op om en NFC-sender, som har et 14-dages batteri. Batteriet aktiveres når man skanner sin sensor første gang med enten sin Freestyle Libre-skanner, eller med sin LibreLink-app.
Selve sensoren kan holde op til 8 timers blodsukkerværdier i sin interne hukommelse, og efter de 8 timer er gået vil den miste 1 måling pr. 5 minutter. Dette betyder at hvis du glemmer at skanne sin sensor i 8 timer og 5 minutter, så vil den tidligste måling fra de 8 timer og 5 minutter gå tabt. Sensoren modtager en ny måling hver 5. minut fra aktivering og indtil præcis 14 dage efter aktivering. Alt i alt vil en optimalt fungerende sensor altså levere 4.032 blodsukkermålinger i sin levetid.

Blodsukkermålingerne kommer fra vævsvæske, og ikke blod. Derfor er der en 15-20 minutters forsinkelse på hvad du ser i din blodsukkermåling med et fingerprik, til hvad du ser på din skanner/LibreLink-app. Udover forsinkelsen, så er der en risiko for at sensoren ikke kan følge med i hurtigt stigende eller faldende blodsukker. Det er min erfaring at der er tale om fald eller stigninger med over 0.2 mmol/L pr. 5 minutter, som kan give problemer med præcisionen i sensorens målinger. Derfor anbefaler jeg at hvis man anvender en Freestyle Libre, at man tjekker sit blodsukker på traditionel vis inden man tager korrektionsinsulin.

Skanneren der kommer med ens Freestyle Libre er relativt lille, og har udover funktionen til at skanne ens sensor også indbygget blodsukker- og ketonmåler. Skanneren er genopladelig, hvilket fjerner behovet for batterier i tasken – og den er touch, med en mulighed for at lave forudindstillede noter til hver skanning. Anvender man sin telefon og LibreLink-appen, så kan man udover de forudindstillede noter også lave personificerede noter.

Hvad kan jeg få af indblik når det kommer til mine blodsukkermønstre med hhv. skanneren og LibreLink-appen?
Med Freestyle Libre-skanneren kan man få adgang til logbog, en daglig kurve, gennemsnitligt blodsukker fordelt på timer i døgnet, daglige mønstre, tid i målområdet, hændelser med lavt blodsukker og brugen af din sensor.

  • Logbogen er den samme som der havde været i de fleste blodsukkermålere gennem de sidste ti år, mindst. Du får målingens værdi samt enten en pil hvis det er en skanning, eller en bloddråbe hvis det er en blodsukkertest med fingerprik. Derudover ligger dine noter derinde også, hvis du vælger at anvende dem.
  • Den daglige kurve viser dig dit blodsukker på en graf for den aktuelle dag (dvs. fra kl. 00.00 til 23.59).
  • Dit gennemsnitsblodsukker fordelt på timer i døgnet angiver lige præcis dét. Du kan selv vælge om det skal være på hhv. en dag, en uge, to uger, en måned eller tre måneder.
  • Dit daglige mønster angiver med tre forskellige funktioner hvordan dit blodsukker ligger, og hvor stabilt det ligger. Den sorte linje er gennemsnitsblodsukkeret, den mørkeblå er den gennemsnitlige udsvingsrate og den lyseblå er den knap så gennemsnitlige udsvingsrate.
  • Tiden i målområdet fortæller dig om din fordeling af hhv. over, under og i målområdet som er blevet fastlagt af enten dig alene eller i samarbejde med din behandler.
  • Hændelserne med lavt blodsukker er en funktion der giver dig mulighed for at undersøge hvornår du har lave blodsukre på regulær basis, og derigennem fastslå om der skal ske ændringer i behandlingen.
  • Afslutningsvis er der brugen af sin sensor. Her registreres i procenter hvor meget af den data din sensor modtager som du faktisk når at få tilsendt. Glemmer du at skanne din sensor inden for de 8 timer vil procenten af modtaget data/brugen af sensoren falde tilsvarende.

Foruden de ovenstående funktioner fra skanneren, så har LibreLink-appen følgende funktioner oveni:

  • Estimeret A1c: her anslår appen hvad dit langtidsblodsukker er, både på ny og ældre skala, ud fra dine blodsukkerværdier
  • Påmindelser: her kan du sætte en timer til at minde dig om at skanne hver 8. time (den nulstiller selv hver gang du skanner), og almindelige påmindelser/alarmer som du selv bestemmer og kontrollere.
  • Forbundne apps: LibreLink har funktionen at kunne kobles til både LibreLinkUp (en app som gør at andre kan se dine blodsukkerværdier på samme måde som du kan), og DiaSend. Anvender du LibreLink-appen og kobler den til din DiaSend behøver du ikke anvende din skanner mere, da LibreLink-appen nu selv kontinuerligt sender dine målinger til din DiaSend-konto og dermed din behandler (såfremt din behandler anvender DiaSend! Hvis ikke, så skal du forsætte med at anvende din skanner sammen med din app, medmindre din behandler siger andet!).

Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg bruger en Freestyle Libre?

Først og fremmest, så er der jo at den ’’kun’’ gemmer data i 8 timer. Derfor skal du være opmærksom på at huske at skanne din sensor mindst hver 8. time for at få al din data!

Din sensor/Skanner har ikke altid ret! – hvis du føler at din sensors værdi ikke stemmer overens med hvordan du har det, så tjek dit blodsukker på normal vis (fingerpriktest). Det er bedre at være sikker!

Din sensor kan være defekt. De første 12 timer vil din sensor måle lavere end hvad dit blodsukker egentlig er, som oftest. Nogle gange er det dog ikke tilfældet. Din sensor kan enten være klar langt hurtigere, eller være defekt. Som nævnt lige før, test dit blodsukker manuelt hvis du ikke føler at det stemmer overens.

Defekte sensorer skal retur. Du skal kontakte Abbott og informerer dem om din defekte sensor, hvorefter de oftest sender en erstatning. Dog skal du sende den defekte sensor retur sammen  med indpakningen den kom i, så de kan undersøge om der er noget galt med den forsendelse og om der f.eks. skal tilbagekaldes andre sensorer fra samme forsendelse.

Der findes ekstraudstyr! Som jeg nævnte i min oplevelse med Freestyle Libre, så har jeg en MiaoMiao-sender. I kan læse mere om den på deres hjemmeside www.miaomiao.cool, og hvis i ønsker at købe en så kan i eventuelt anvende min rabatkode (glimmerglykose), og spare 10 USD (jeg modtager intet ved at i anvender koden), eller i kan anvende dette link hvor i også sparer 10 USD, men jeg modtager 6% af jeres samlede køb som belønning: http://miaomiao.refr.cc/glimmerglykose
Foruden MiaoMiao, så findes der også BluCon-sendere. Disse har jeg dog ingen erfaring med, og det lader til at der er konsensus om at MiaoMiao-senderen er den overlegen.  

Afslutningsvis, så vil jeg nævne Abbotts eget software: LibreView

LibreView er et software som jeg faktisk selv anvender mere end f.eks. DiaSend. Hvorfor? Fordi jeg får feedback direkte!

Når jeg endelig kigger på mine data i dybden, og leder efter ting at forbedre, så kigger jeg først og fremmest på min estimerede langtidsprøve. Er den for høj, så logger jeg ind på LibreView, hvor jeg bliver mødt af en startside. Her bliver jeg bedt om enten at uploade data fra min skanner, eller at gå ind i mine data. Går jeg ind i mine data kan jeg derfra vælge at få lavet en rapport – hvilket jeg altid gør!

Hvad jeg kigger på først, er siden der kaldes indblik i glykosemønstre. Her er der nogle parametre, som fortæller mig ud fra rød, gul og grøn skala om jeg har noget forbedre mig på (og det har jeg nærmest altid 😉). Den grønne er naturligvis at der er lavt niveau for forbedring, mens gul er middel og rød er højt niveau af forbedring krævet. Samtidig bliver jeg bedt om at reflektere over hvad der gør at jeg er rød i diverse felter, og hvad jeg kan gøre for at ændre det. Det er denne type feedback som jeg anvender til at styre min behandling. Mit langtidsblodsukker ligger fint, og har gjort det i nærmest al den tid jeg har haft en Freestyle Libre, med undtagelse af min bachelorskrivning (Stress, hvad kan man gøre ved det?).

Udover min feedback, så får jeg også anskueliggjort dagenes hændelser. Noter jeg har indskrevet bliver vist ved de korrekte dage, og i en månedsoversigt kan jeg se hvor mine lave blodsukre har været og hvor mange der har været. Samtidig kan jeg også se antallet af skanninger på dagen, og gennemsnitsblodsukkeret for dagen – så det er et glimrende overbliksværktøj.

Siden der kaldes snapshot er rigtig god for dem af os der lider af mange lave blodsukre. Her vises gennemsnitsvarigheden af et lavt blodsukker, og hvornår de ligger i døgnet. Derudover vises der også sensordataindsamlingen, og hvornår man gennemsnitligt glemmer at skanne.

Du kan finde LibreView på følgende hjemmeside: https://www2.libreview.com/Accounts/Login?lang=da-DK, hvor du logger ind med din LibreView konto (den du bruger til at logge ind på LibreLink app’en. Har du ikke en kan du oprette den på samme side og derfra begynde at bruge LibreView-software).

Disclaimers

Jeg har intet samarbejde med Abbott Diabetescare, og enhver information der udledes af dette blogindlæg er min egen erfaring og kan derfor ikke anvendes som decideret grundlag for behandling. Enhver form for ændring i din diabetesbehandling skal foretages i samarbejde med din behandler og er på eget ansvar.