Ikke kategoriseret

GlucoMen Day CGM – en nålefri glukosensor uden bevilling

Hvad er det?

GlucoMen Day CGM er en kontinuerlig blodsukkermåler, som via en applikation på din telefon sender målinger i et fast interval, hvilket på længere sigt vil spare dig for fingerprik, blod og kasserede teststrimler over det hele.

Nogle af de fremhævede features ved denne nye sensor er dens 14 dages sensorliv, hvilket muligvis bliver udvidet til 21 dage, dens miljøvenlig indpakning og tilbehør, personificerede blodsukkeralarmer i applikationen, 1 minuts-interval målinger og en fuldkommen nålefri påsætning. Det lyder ret fedt, ikke? – ydermere, så er sensoren faktisk mulig at finansiere som privatperson, så der skal ikke kæmpes med behandler eller kommune for at få adgang til den (selvom det kan være lidt af en kæphest i længden).

Hvorfor tester jeg det?

Som tilbagevendende læsere nok ved, så har jeg en Abbott Freestyle Libre Flash Glukosemåler. Hvorfor i alverden skulle jeg så være interesseret i at teste en ny sensor? – det er egentlig ret nemt. Mit formål med denne blog er at give brugere/privatpersoner indsigt i hvordan specifikt udstyr fungere, føles og samarbejder med andet udstyr, forud for at der bruges penge på det. Jeg tester så I ikke mister penge i længden.

Samtidig skal jeg gerne erkende at jeg virkelig gerne så en alternativ løsning til Libre-måleren, som var i samme prisklasse og tilgængelig for os her i lille Danmark. Personligt har jeg igennem al den tid jeg har brugt min Libre-måler haft problemer med kløe omkring sensoren, dog uden at det er uudholdeligt – og jeg ved at mange har det samme problem.

Hvad er det jeg vil teste i forbindelse med det?

Mit fokus ligger i testperioden på følgende elementer:

  • Præcision af målingerne ved struktureret kalibrering
  • Smerte ved påsætning sammenlignet med Libre-måleren
  • Præcision af det dertilhørende blodsukkerapparat sammenlignet med en kalibreret måler
  • Kløe og irritation af plaster og indstik
  • Bluetooth-rækkevidde, backfill i applikationen og hukommelse i senderen
  • Mængden af ikke-genanvendeligt affald i forbindelse med sensorskift

Ovenstående er udført som tests i hjemmet og i min dagligdag. Derfor er det forventeligt at resultaterne i nogle tilfælde er subjektive, hvor der ikke findes en decideret sammenligningsfaktor og hvor resultaterne er baseret på individuelle oplevelser fremfor kvantitative data.

Uddybning

Tekniske specifikationer

Til dem af jer der er meget interesseret i de tekniske specifikationer remses de her ganske kort op. Yderligere informationer kan hentes hos den danske distributør.

Sensorens størrelse inklusiv senderen er på 3,5×2,5×0,9 cm. En sensors levetid er på 14 dage, og den har en opvarmningsperiode på 55 minutter i applikationen. Der skal kalibreres i applikationen 2 gange den første dag og derefter 1 gang om dagen i løbet af sensorens levetid (kalibrering foregår med fingerprik og kan foretages med det dertilhørende blodsukkerapparat eller med eget apparat). Sensoren har et måleinterval på 1 minut, og måler mellem 2,2-22,2mmol/L. Det er ikke muligt at indstille den til mg/dL. Sensoren måler i vævsvæske, og er udelukkende testet og godkendt til anvendelse på maven.

Sensoren har en vandtæthed kategoriseret til værende IP27 (30 minutter ved 1 meter), og den er ikke spa-godkendt.

Inserteren er nålefri, genanvendelig og har en levetid på op til 5 år. Levetiden gælder også for senderne. Derudover er senderne funktionelle ved temperaturer mellem 5-45 graders celsius, og har en max højde på 3048 meter. Batteritypen i senderne er genopladelige, og det tager op til 4 timer at lade en sender op til anvendelse i 14 dage. Sendernes hukommelseskapacitet er på 15 dage, og har en rækkevidde på 3 meter til modtageren.

I forhold til dataanalyse-software, så er der i skrivende stund kun adgang til brug med GlucoLog. Diasend er nævnt i forbindelse med implementering, men er endnu ikke på listen. Dog kan man få adgang til følgende data direkte i applikationen; AGP, Time in Range, Average, SD og CV%.

Indhold i pakkerne

Der findes to pakker; opstartspakken og den månedlige fornyelse. Det er ikke muligt at anvende udstyret uden opstartspakken, da den indeholder senderne, opladeren og inserteren, foruden to sensorer med dertilhørende skin-prep servietter, ekstra tape til sensoren og teststrimler til deres blodsukkermåler. Prisen for opstartspakken er 3125,-.

Den månedlige fornyelsespakke indeholder to sensorer med dertilhørende skin-prep servietter, ekstra tape til de to sensorer samt to bøtter teststrimler á 25 stk., til anvendelse med deres blodsukkermåler, GlucoMen Day. Prisen for den månedlige fornyelsespakke er 1125,-.

Mine tanker omkring indholdet

Disclaimer: det er vigtigt at huske at jeg er særdeles kræsen når det kommer til mit udstyr. Dette er delvist fordi jeg behandler min diabetes med automatiseret insulindosering, men også fordi jeg går meget op i at de fornemmelser jeg har for min diabetes er korrekte. Sensorer kan give et falskt billede af min tilstand, hvilket er en af grundende til min kræsne tilgang.

Indpakning, udseende og første indtryk

Indpakningerne af hhv. opstartspakken og den månedlige fornyelsespakke er stilrene, og med meget lidt plastik. GlucoMen Day pryder sig med at være mere miljøvenlige end alternativerne som f.eks. Abbotts Freestyle Libre, hvilket jeg sagtens kan nikke genkendende til. Kasserne er alle lavet af robust pap som gør dem gode til opbevaring og transport af udstyret, og med den stilrene ydre indpakning, så er de heller ikke generende for øjet. Farvetemaerne er blå, grøn og turkis, hvilket giver glimrende mening i sammenhængen med deres øget miljøvenlighed.

Indholdet i opstartspakken, hvori der ligger inserter, oplader og sendere, er beklædt med stof og indrettet til at holde på indholdet på sådan vis at det ikke bare skøjter rundt. Dette er helt klart et plus i min bog.

Indholdet i den månedlige fornyelsespakke, med sensorer, skin-prep, tape og teststrimler, er ikke beklædt. Til gengæld er sensorerne, som er det der bliver anvendt suverænt mest af i forbindelse med brug af systemet, indpakket på samme vis som de ældre Dexcom-sensorer; i en enkel papir/plastik-kombinationspose som samtidig agerer sterilt underlag under sensorskift.

Indpakningen af den dertilhørende blodsukkermåler, GlucoMen Day-måleren, var faktisk noget af det der slog benene lidt væk under mig. Det skal nok lige nævnes at min suveræne yndlingsfarve er solskinsgul, så når tasken til måleren ikke blot er lavet af genbrugte plastik-flasker (fik jeg nævnt det tidligere?), men også er den mest perfekte gule farve jeg har set længe, så kan jeg ikke undgå at blive glad i låget. Indersiden af tasken er en dybblå, og så er der 3 opbevaringslommer i tasken; en elastik til at holde blodsukkermåleren og et område til at skrive kontaktinformation ned. På bagsiden af tasken er der en gul snap-back rem så tasken ganske let kan monteres på andre remme. Udover den gule taske er der også en turkis taske uden rem og diverse lommer. Den åbnes fra oven med en lynlås og kan anvendes til opbevaring, test-affald mv. Personligt anvender jeg den i min håndtaske til reserve-indstik, spritservietter mv. Begge tasker er produceret til moderfirmaet A.Menarini Diagnostics og er af mærket Tucano.

Måleren i sig selv er flad, hvid og rektangulær i udseende med et meget simpelt design og med 3 knapper. Teststrimlerne er på størrelse med Abbotts Freestyle Lite-strimler og kommer i en sort bøtte. Fingerprikkeren var nok det eneste element i pakken jeg på ingen måde var fan af. Jeg er, som tidligere nævnt, meget kræsen med mit udstyr og har igennem mange år anvendt Accu Chek FastClix-fingerprikkeren grundet dens tromle med 6 lancetter og stilrene design. GlucoMen Day-fingerprikkeren (som faktisk hedder en Glucojet Dual PLUS) er, desværre, en single-use-lancet fingerprikker hvilket gør at jeg pr. automatik ikke var fan. Farverne matcher blodsukkermåleren og har derudover både blå og grønne elementer. Den har en trinvis stikdybde der går fra 1-5 hvoraf 1 er det mest overfladiske mens 5 er det dybeste. Plus-point får den dog for at have grønne engangslancetter!

Mine tanker om GlucoMen Day CGM

Opladeren og opladning af senderne

Jeg er ikke dårlig med elektronik. Det vil jeg gerne understrege. Jeg bygger meget af min elektronik selv, har programmeret egne datasystemer og har uden den store hjælp fået mit eget automatiserede insulinbehandlingssystem op og køre. Alligevel, så kunne jeg simpelthen ikke få senderen til at lade op! Problemet? Jeg havde glemt at sætte strøm til opladeren. Ja – så kan I nok regne ud at jeg til tider kan være ret så tungnem – det kan se for den bedste! Efter jeg havde tændt for strømmen gik den i gang med at lade op og jeg var på vej til at teste sensoren. Næste skridt; påsætning…

Påsætning af den nålefri sensor

Jeg er frygtelig meget nåleræd. Jeg føler det er meget vigtigt at nævne i denne sammenhæng, for hold da op hvor var jeg en kylling da jeg skulle sætte den første sensor på! Jeg sad på min seng og havde samlet hele udstyret med rystende hænder, og havde sprittet området sensoren skulle sidde på af. Jeg havde anvendt skin-prep servietten der hørte med, og jeg havde sat sensoren på hvor den skulle sidde, men jeg kunne simpelthen ikke få mig selv til at trykke på knappen der skulle skyde den i. Hvorfor? Fordi sensoren påsættes uden en guide-nål. Til dem af jer der ingen anelse har om hvad jeg mener, så forklarer jeg lige kort. Konventionelle sensorer skydes i ved hjælp af en nål som hjælper det filament som skal måle i vævsvæsken ind, ellers ville filamentet bøje og være ubrugeligt. I mit hoved, fordi jeg ikke havde haft mulighed for at se indmaden på sensoren endnu, forestillede jeg mig det værste; at grunden til at der ikke var en ’’guide’’ nål var at det var en permanent nål. Latterligt, jeg ved det godt. Til min store overraskelse, da jeg endelig havde fået min mand til at tælle ned fra 10 og jeg fik trykket på knappen, så kunne jeg intet mærke. Intet prik, ingenting. Med min nuværende sensor, Freestyle Libre, kan jeg tydeligt mærke når nu sensoren går i. Her var der intet.

Tilkobling til applikationen

Det tog ikke applikationen 60 sekunder at opfange den nye sensor var blevet påsat, og en timer begyndte at tælle ned til jeg skulle kalibrere. Det skal her siges at jeg er utrolig streng i min kalibreringsrutine. Jeg kalibrerer min Freestyle Libre-sensor hver dag når jeg vågner, såfremt jeg er stabil med en maksimal svingning på 0.1 mmol/l. Jeg hverken spiser eller drikker før jeg er stabil nok til at kalibrere. Det samme gjorde sig gældende for min test af denne sensor. Utroligt strengt regime med kalibreringen for at sikre præcisions-sandsynligheden var så høj som muligt.

Sensoropvarmning og kalibering

Da opvarmningen var slut og den første kalibrering var udført skete der noget som nok var forventeligt, men for mig var ganske uventet; sensoren blev ved med at skrive ’’estimeret værdi’’. Jovist, det er ikke fordi jeg antager at en sensor der har været påsat i mindre end en time er præcis, men jeg havde faktisk ikke forventet at sensoren selv ville fortælle mig at værdien var estimeret. Ret fedt, da det giver brugeren anledning til at tage målingerne med et gram salt og faktisk måle efter med konventionel fingerprik for at bekræfte.

Pre-soak og estimerede værdier

Som fast bruger af Freestyle Libre har jeg altid lavet en pre-soak af min sensor inden aktivering. Dette gør jeg ud fra teorien om at når jeg skyder en ny sensor i, så arbejder kroppen på at udstøde/hele op omkring det fremmedlegeme der skudt ind, og derved resulterer i lavere målinger i løbet af den proces. For nogle er det de første 24 timer efter påsætning, men for mig lader det til at falde til ro efter 12. Derfor sætter jeg altid en ny sensor på til pre-soak omkring 12 timer før min aktive sensor udløber. Hvorfor fortæller jeg dette? Fordi den estimerede værdi-notifikation var noget så stædig og blev der i lige knap 12 timer. Mit bud? At min teori om at en sensor ikke er særlig præcis, uden at jeg kan give en specifik årsag, de første 12-24 timer efter påsætning. Uheldigvis, så tillader GlucoMen Day-sensoren ikke pre-soak, hvilket er et minuspoint herfra.

iPad som modtager og test af back-fill + hukommelse

Jeg testede sensoren med min iPad som modtager. Det ville have været mere praktisk at anvende min telefon, men jeg er en af dem der har en telefon baseret på prisen og ikke mærket, så min telefon er ikke ligefrem den mest anerkendte på markedet. Den findes ikke på listen over understøttede enheder til at anvende GlucoMen Day-appen. Dem af jer der har været med siden den spæde start kan sikkert huske at Glimmerglykose-bloggen blev oprettet for at sprede information om hvordan man bl.a. kunne hente LibreLink-appen gennem bagdøre, fordi den ikke var tilgængelig i Danmark dengang. Derfor overrasker det nok ikke nogen at jeg prøvede gentagende gange at arbejde med en bagdør/workaround for at få applikationen til at virke på min telefon, uden held.
Jeg gik endda så langt som at gå ud og købe en af telefoner der var understøttede (læs; jeg troede den var understøttet. Det viser sig at jeg er lidt tungnem og ikke fattede at en enhed med samme navn, bogstavsidentifikator og producent ikke altid er ensbetydende med at den kan det samme, hvis der altså står Plus på den. Min fejl!).

Men altså! Jeg brugte min iPad, og i den sammenhæng ville jeg teste forbindelsen og evnen til at lave back-fill fra sensoren. Et af sensorens salgspunkter er jo, at den har 15 dages hukommelse, modsat Freestyle Libre’s 8 timer. Jeg skal være ærlig – jeg har stresset sensor og applikation langt mere end godt var! I testperioden arbejdede jeg på en skole hvor jeg ikke kunne have min iPad med rundt, så den stod 3-4 timer ad gangen i personalerummet. 80% af tiden fungerede back-fill fint, men med resultatet at notifikationen om ’’estimeret værdi’’ atter blev synlig. Det er forventeligt, og ikke noget jeg tænker trækker ned i funktionaliteten af sensoren, for jeg prøvede jo med vilje at fremtvinge fejl. Enhver der bruger sensoren til decideret behandling, og ikke til stress-test som jeg, ville ikke udsætte den for lignende omstændigheder gentagende gange. Kort sagt; Back-fill fungerer som oftest fint, men har sine svagheder.

Bad, svømning, solrige sommerdage og temperaturudsving

I forhold til bad, svømning og solrige sommerdage, så klarede sensoren det faktisk rigtig godt. Den blev på, og var faktisk ret stædig at få af de gange jeg endelig skulle skifte. Det ekstra tape der hører med til sensoren er fantastisk, og jeg bruger faktisk en skabelon af det til at klippe min tape til min normale sensor, for faconen var perfekt for mig. På trods af bad og svømning, så mistede sensoren ikke rigtig forbindelse. Den lever helt klart op til Freestyle Libre-standarden på det punkt, og overgår den faktisk i forbindelse med at GlucoMen Day-sensoren ikke skaber sig over temperatursvingningerne sådan som Freestyle Libre gør (hvis du ikke oplever problemer med din Freestyle Libre i forbindelse med temperaturudsving, så er det heldig!).

Plaster, sensorskift og gener ved dette

Plastret, som er gennemgået for mulige allergener og faktisk er utrolig behageligt at have på, efterlod ingen rester ved sensorskift. Jeg har atopisk hud, hvilket betyder at den er meget følsom i forhold til plastre osv. Alligevel, ingen mærker, ingen rester – intet. Med min Freestyle Libre-sensor har jeg altid rester, snavs og typisk faktisk også enten blod- eller betændelsesrester fra filamentet der sidder under huden (ad, jeg ved det godt – men lad os være realistiske!). Normalvis har jeg en rød knop på størrelse med hullet i en femkrone fra filamentet, og det klør voldsomt, i forbindelse med skift af min Freestyle Libre-sensor. Det var der intet af med GlucoMen Day-sensoren! I den forbindelse kan jeg klart anbefale GlucoMen Day-sensoren, for det er den første og eneste sensor jeg er stødt på med et plaster der ikke generer huden og med et filament som ikke klør eller generer generelt!

Alarmerne, som du gerne vil have dem

For at skifte tangent lidt, så vil jeg gerne nævne alarmerne der kommer i forbindelse med applikationen. Det er vel derfor man har en glukosesensor? Alarmerne er faktisk ret interessante, og indeholder følgende muligheder; kritisk lav (under 3.0 mmol/L, lav glukose (vælg selv værdi), høj glukose (vælg selv værdi), faldende glukose, stigende glukose, forventet lav glukose og forventet høj glukose. Det ser rimelig standard ud i forhold til alarmer, men det er hvad der forventes af en applikation til måling af blodsukkeret kontinuerligt. Alle mulige andre alarmer ville nok gøre det lidt uoverskueligt. Du kan tilvælge/fravælge alle alarmer, med undtagelse af den der advarer om kritisk lavt blodsukker. Alarmerne har været gode nok til at vække mig om natten – og jeg sover tungt! – så de er helt klart en del af det positive ved applikationen.

Datadeling og dataupload

I forhold til upload af data til f.eks. behandler, så findes der i skrivende stund kun én mulighed; deres egen web-baserede service GlucoLog Web. Anbefaler jeg den løsning? Nej. Nu er jeg lige hende den negative i to sekunder, herovre – hvis du ikke er interesseret, så bare gå videre i teksten, det bliver jeg ikke fornærmet over.
Jeg arbejder til dagligdag med Nightscout, da jeg bruger automatiseret insulindosering (bedre kendt som looping). Jeg er vant til diverse systemer oveni, som Diasend, LibreView og endda Accu Chek’s egne datasoftware. GlucoLog Web er en service jeg ikke kan sætte mig ind i. Halvdelen af tiden, hvis ikke oftere end det, kunne jeg slet ikke logge ind. Data som insulin og kulhydrat ligger som analysepunkter derinde, men der er ingen mulighed for at registrere dem hverken i applikationen eller på GlucoLog Web selv. Halvdelen af de grafer og analyser den påstår at kunne lave vil slet ikke indlæses, og så logger den bare en ud igen.

Diasend og Nightscout, bliver de platforme en del af systemet?

Der har været tale om at gøre sådan applikationen kunne sende data til Diasend, ligesom LibreLink engang gjorde. Selvom dette var på tale tilbage i juni måned, med nævnelse om at det ville være i realitet inden vi gik ind i juli måned, så er dette forsat ikke en mulighed via GlucoMen Day-applikationen. Alt i alt, så virker det mere som personlig brug end til hvis en behandler skal have adgang.

I samme omgang, så er der heller ingen Nightscout-forbindelsesmuligheder. Ja, det er skam et luksusproblem, men det er ikke desto mindre noget der giver minuspoint i min bog, udelukkende fordi jeg looper. Der har været tale om måske at gøre det muligt at uploade til Nightscout, men det er ikke noget jeg har hørt mere om siden midten af juni måned.

Opdatering: det er faktisk muligt nu at koble sin glucolog konto til Diasend! Dog skal du som bruger oprette dig på glucolog og få dine målinger sendt dertil. Derefter skal du forbinde din glucolog konto til din Diasend konto. Derefter burde det køre gnidningsfrit!

Følger-tilstand – mine målinger og alarmer på en pårørendes telefon?

Vil du bruge sensoren til dit barn, og have alarmer mv. på din telefon? – ja, så bliver det nok lidt svært. Der er ikke nogen ’’follower’’-mode tilgængelig i applikationen, så det er ikke muligt for forældre at blive adviseret om høje eller lave alarmer. Det er umiddelbart muligt at være logget ind på to enheder samtidig, men om det er muligt at få alarmerne på begge enheder – eller bare målingerne i sit selv – er jeg ikke sikker på.

Affaldssammenligning mellem GlucoMen Day- og Freestyle Libre-sensoren

Jeps, jeg er hende der gemmer mit affald, vejer det og siger om tingene kan betale sig! Ej, spøg til side. GlucoMen Day-sensoren har jeg hele tiden tænkt var en mere miljøvenlig sensor – i hvert fald når vi ser på sensorskift. Men er den i virkeligheden det? Jeg har gemt ALT affald der var i forbindelse med et sensorskift med begge sensor-typer, så vi sammen kan sammenligne resultaterne. På den måde kan du som læser også selv vurdere om min vurdering stemmer overens med din.

Jeg har delt affaldet op i 5 kategorier; papir, pap, plast, restaffald og medicinalaffald. Det er vigtigt at huske på at der er fokus på affaldssortering og at der muligvis vil være elementer jeg har sorteret ud fra primær sammensætning fremfor deciderede komponenter. F.eks. er den insterter der hører til Freestyle Libre-sensoren lavet af plastik og har en metalfjeder, men da der sidder en nål i den som ikke kan fås ud uden at splitte hele enheden ad, så kategoriseres den som medicinalaffald. Ligeledes tæller både brugte og ubrugte spritservietter og skin-prep servietter som medicinalaffald grundet brug og indholdssammensætning.

 GlucoMen Day-sensorenFreestyle Libre-sensoren
Papir (g)6g4g
Pap (g)18g
Plast (g)17g39g
Restaffald (g)
Medicinalaffald (g)6g40g
Sammenligning mellem GlucoMen Day-sensoraffald og Freestyle Libre-sensoraffald

Det er åbenlyst når man kigger på tallene at der er langt mindre affald ved en GlucoMen Day-sensor. Det er samtidig også lettere at sortere, da der er et batteri i Freestyle Libre-sensoren som gør at den skal skilles af fra den eksisterende tape og kasseres som batteri. Dog har jeg kategoriseret den som medicinalaffald, da filamentet har siddet under huden på brugeren i 14 dage. Affaldssortering skal foregå efter kommunens gældende regler. Er du i tvivl, så spørg på genbrugspladsen og på apoteket. Kom aldrig nåle eller andet der har været i kontakt med medicin eller kan indeholde medicinrester i skraldespanden.

Brug af en sensor til insulinkrævende behandling

Disclaimer: jeg er ikke uddannet endokrinolog eller diabetessygeplejerske. Dette er min personlige holdning, og enhver ændring i din behandling bør foregå i tæt kontakt med din behandler!

Glukosesensorer er skabt for at gøre livet lettere for os der har et svingende blodsukker. Om det er på baggrund af diabetes eller en anden tilstand er sagen uvedkommende. Dog er det vigtigt at huske at sensorer kan tage fejl! De er oftest bagud med op til 15 minutter, og i situationer med svingende blodsukre der ændrer sig hurtigt, så vil sensorerne ikke kunne følge med. Test altid dit blodsukker manuelt inden du foretager behandling med insulin, og test ligeledes dit blodsukker manuelt hvis dine symptomer ikke stemmer overens med sensorens målinger.

Egenfinansiering vs. Bevilling fra behandler

Det er jo meget fint at den kan købes af privatpersoner, nu når ingen andre sensorer i Danmark kan det! Faktisk, så var jeg helt oppe og køre over det da jeg læste det i Diabetesbladet. Efter at have talt med forhandleren, så er jeg blevet informeret om at GlucoMen Day-sensoren var med i prækvalifikationerne til at komme med i det regionale udbud af sensorer. Dette er i første omgang helt igennem fantastisk, i min optik – men… Det giver anledning til bekymring – og spørgsmål.

  • Hvis sensoren kan finansieres privat, hvorfor skulle behandlere så bevillige den?
  • Hvis den bliver en del af udbuddet, vil den så overtage for Freestyle Libre-sensoren da prisen er sammenlignelig?
  • Hvis sensoren kan købes privat, vil det så give anledning til at bevilling af andre typer sensorer sættes på standby eller stoppes helt, grundet kassetænkning?

Jeg ved godt det er scenarier jeg ikke burde gå for meget op i – jeg har trods alt en Freestyle Libre-sensor. Men alligevel bekymrer det mig, for selvom vi lever i en velfærdsstat, så lever vi også i et samfund hvor vi ikke kan få kronikerkontoer på apoteket fordi vi ikke er syge nok til at bruge oceaner af medicin, og hvor vi selv må betale for juice, druesukker, muslibarer og hvad vi ellers anvender til at behandle vores lave blodsukre. §100-bevillingen er en myte for mange af os, og når vi skal kæmpe så indædt med kommunerne om f.eks. et hjælpemiddel, så tvivler jeg stærkt på at bevilling af GlucoMen Day-sensoren bliver en realitet fra kommunens side af, som minimum. Hvad regionerne beslutter, kan jeg ikke udtale mig om.

GlucoMen Day-sensoren og looping – hvorfor ikke?

Hejsa! Kender du mig? Jeg er lille fru Negativ! – ja ja, jeg ved det godt, jeg skal stoppe med at kalde mig selv det! Men helt ærligt, så jeg nødt til at være den sure og strenge fra tid til anden, for livet er ikke en leg, og det er din diabetesbehandling heller ikke!

Hvis du læser dette, så ved du sikkert allerede en smule om looping. Hvis ikke, så kan du se det som automatiseret insulindosering foretaget fra din telefon. Anyway, så er algoritmerne i looping baseret på behandlingstiltag der bliver foretaget hvert 5. minut (da det er det normale måleinterval for en glukosesensor). Så langt så godt, ikke? GlucoMen Day-sensoren sender målinger hvert eneste minut. Algoritmerne er ikke bygget til den belastning, og siden det er målinger hvert minut fremfor målinger hvert 5. minut, så er det også mere upålidelige i loop-sammenhænge. Udsvingene og de ændrende retninger blodsukkeret kan tage i løbet af fem minutter er relativt stor, hvilket loop tager højde for. Dette kan de ikke ved nye målinger hvert minut. Derudover, så er der simpelthen ingen muligheder for at få målingerne koblet til loop lige nu. Den android-baserede version, AndroidAPS, skal vi nok ikke forvente udvikler software til det foreløbigt, og jeg kan forestille mig at det samme gælder for LoopIOS.

Dette er min personlige holdning, naturligvis. Måske er det en god ide, og jeg sidder bare her og er negativ, men sådan er det altså. Jeg ville ikke være tryg ved looping med en sensor der sender værdier hvert eneste minut. Sådan er det bare.

Konklusion

GlucoMen Day-sensoren er et glimrende redskab til diabetesbehandlingen. Den er en stærk konkurrent til Freestyle Libre-sensoren på mange punkter, men der er også punkter hvor den desværre kommer til kort.

De mest positive punkter er helt klart plastret, den nålefri påsætning og brugervenligheden i det hele taget. Den er miljøvenlig, den generer ikke huden (i hvert fald ikke min noget så fintfølende hud). Den er nem at påsætte og smertefri, og så arbejdes der på at den kan vare 21 dage fremfor kun 14. Derudover er den et miljøvenligt alternativ til Freestyle Libre-sensoren på flere punkter. Der hører både skin-prep og ekstra tape med til hver sensor hvilket helt klart også er en fordel!

Men der er altid en bagside til tingene, og som oftest så vægter de desværre lidt højere hos mig. Det er ikke ikke ligefrem positivt at det er så få telefonsystemer der er brugbare med sensoren. Bevares, har du en iPhone, så er der ingen ko på isen! Der er ingen mulighed for pre-soak, så jeg kan ikke sige at jeg stoler på den det første døgns tid, og så er der ikke mulighed for Nightscout eller følger-mode i applikationen I skrivende stund, hvilket også trækker lidt med.

Sidebemærkning

Jeg er kræsen med mine blodsukkermålere. På trods af det nostalgiske der er i en flad hvid glukosemåler som minder mig om min første måler fra 13 år siden, så levede den ikke op til forventningerne. Den målte ofte mere end 2-3 mmol/l skævt i forhold til kontrolmålingerne, den generede mere affald end min Accu Chek Mobile og den dertilhørende fingerprikker var yderst ubehagelig sammenlignet med min Accu Chek FastClix. På trods af det, så har den et godt og stort display, og nogle af mine yndlingsdiabetestasker kommer fra pakken med den blodsukkermåler. Selv taskerne er lavet af genanvendt materiale, som bare understreger at producenten og firmaet har styr på hvad der er nøgleord når nutidens diabetikere søger nyt udstyr.  

Disclaimer

GlucoMen Day CGM-startsæt, sensorer samt blodsukkermåler er sendt til mig gratis for at teste og skrive dette review. Der har ingen penge været involveret i processen. Alle spørgsmål angående produkterne bør sendes til producenten og forhandlerne, mens spørgsmål om brugeroplevelse eller indhold i dette blodindlæg kan sendes til mig på glimmerglykose@outlook.dk.

Ikke kategoriseret

Jeg tager en pause fra Loop…

Pause fra Loop – hvorfor dog det?!

Officielt har jeg brugt (semi)automatiseret insulinbehandling i flere år. Allerede før det havde jeg anvendt digitalisering af min behandling i form af forskellige metoder der kunne automatisere processen bare en smule (f.eks. kulhydratberegnere, bolusberegnere mv.). Det hele har længe været meget cyborg-agtigt for mig.

Jeg har altid ærgret mig over at jeg ikke kunne bygge Loop til iPhone. Jeg har en android-telefon, så det har ikke været nødvendigt, men jeg savner at bruge min iPhone rigtig meget. Derfor har jeg over en længere periode arbejdet med at bygge en virtuel maskine på min bærbar der kunne agere som en Mac så jeg kunne få lov til at bygge LoopIOS. Desværre har dette aldrig lykkedes mig. Jeg har muligvis en oldnordisk bærbar der hellere vil agere middelalderlevn end samarbejde, så det er nok der roden til problemerne ligger.

I sidste uge besluttede jeg mig for at jeg ville gøre alt jeg kunne for at få det til at virke. Da det ikke fungerede, anerkendte jeg nederlaget, men indså samtidig også at jeg nu stod med en seriøs omgang diabetes-træthed.

Til dem af jer der ikke er bekendt med min definition af diabetes-træthed (diabetes distress), så er det basalt set at min diabetes, og behandlingen af den, fylder så meget i mit hoved at jeg bliver træt, ked af det, frustreret og/eller sur på alt og alle når det ikke går som jeg vil have det til. Jeg har brug for kontrollen, men jeg vil også have at det skal være så let som muligt. Jeg gider ikke slås i flere dage med noget jeg kan betale mig fra (så hvorfor ikke bare købe en MacBook? – fordi de koster det hvide ud af øjnene…).

Min diabetes-træthed skyldes ikke kun at jeg ikke kan bygge en Mac på min bærbar og få det hele til at virke den vej igennem. Nej, det er i høj grad også fordi jeg er blevet doven med min behandling. Jeg tog faktisk mig selv i det her i går, hvor jeg lå på 10,2mmol/l i en times tid. Jeg så tallet, men gjorde intet ved det. Hvorfor ikke? – fordi jeg var blevet så vant til at min Loop bare regulerer min basalrate således at mit blodsukker falder. Resultatet? Jeg ignorerede tallet og var helt uforstående over for hvorfor jeg ikke faldt igen. Det er lige præcis det her jeg prædiker om når jeg holder oplæg omkring looping – du må ikke falde af på den!

Når jeg siger at jeg tager en pause fra Loop, så mener jeg det helt bogstaveligt. Jeg slukkede for Loop og min RileyLink, fjernede den gamle OmniPod-pod og fandt min fjernbetjening frem igen. Jeg indstillede en basalrate ud fra mine nyeste indstillinger i Loop, sammen med min kulhydratratio og insulinfølsomhed, og bum, så var der ellers gang i den gode gamle fjernbetjening igen. Min sensor-kombo går jeg jo ikke på kompromis med!

Sagens kerne er at vi sagtens kan stole på vores elektronik. Vi kan sagtens slå benene op, lade skægget stå og slappe af. Men det kan også blive en sovepude. Vi kan også blive for dovne, falde i søvn bag rettet og glemme at det er vores liv der er på spil. Jeg holder ikke en pause der varer uger eller måneder, men jeg er nødt til at erkende at jeg var blevet så doven og ligeglad med min egen diabetes at jeg faktisk ofte ignorerede den. Det er ikke i orden, specielt ikke når jeg prædiker over for andre hvor vigtigt det er netop at undgå den faldgrube. Så her er jeg, tilbage på min kære fjernbetjening og med 24+ timer inden for mit ønskede målområde, fordi jeg tog mig sammen og faktisk gør noget ved min diabetes.

Pas på jer selv, ikke blot i denne sære tid vi lever i, men også generelt. Følg retningslinjerne fra regeringen, også selvom I ikke er helt enige. Lad være med at tro, at bare fordi vi må tage på arbejde, og toiletpapir ikke længere er guld værd, så er det hele som det plejer. Gå med maske i tætbefolkede områder og hold en god hånd-hygiejne.

Det var alt for denne gang! Næste indlæg, hvis nogen er interesserede, er om den nye og mere miljøvenlig sensor GlucoMen Day, som ikke blot er nålefri og sender målinger hvert minut, men som også kan købes som privatperson.

Glimmerglykose